Hvordan er det egentlig, at bo i Lima?
Hvordan er det, at bo i en storby med flere indbyggere end Danmark?
Hvordan er det, at bo i en storby med flere indbyggere end Danmark?
Til at begynde med var
det underligt, at vende sig til mængden af mennesker og biler. Al osen og
manglen på ro. Alle dem, som går rundt og sælger småting ved bilruderne i
lyskrydsene, kvinderne, som er klædt i Peruvianske dragter og nonnerne som du
engang i mellem møder.
Mængden af taxaer er enorm i hvert fald i forhold til Danmark.
De tre forskellige slags busser, hvor to af dem er så små, at stå op er en umulighed.
Lyskrydsene kan være røde i minutter og folk krydser gaderne som det passer dem.
Og alle stirrer. Alle kigger efter gringaen, den fremmede, udlændingen. Den, meget høje, blege, pige, med det korte, lyse, hår og blå øjne, der tydeligvis ikke er her fra, men alligevel går sammen med en gruppe Peruvianere.
Kommentarerne, tilråbene, eller bare spørgsmålet om et billede, var heller ikke noget jeg var vant til.
Mængden af taxaer er enorm i hvert fald i forhold til Danmark.
De tre forskellige slags busser, hvor to af dem er så små, at stå op er en umulighed.
Lyskrydsene kan være røde i minutter og folk krydser gaderne som det passer dem.
Og alle stirrer. Alle kigger efter gringaen, den fremmede, udlændingen. Den, meget høje, blege, pige, med det korte, lyse, hår og blå øjne, der tydeligvis ikke er her fra, men alligevel går sammen med en gruppe Peruvianere.
Kommentarerne, tilråbene, eller bare spørgsmålet om et billede, var heller ikke noget jeg var vant til.
Men stille og roligt tilpassede jeg mig forholdene i den
Peruvianske hovedstad. Stille og roligt blev dette min hverdag, mit nye hjem,
mit andet hjem.
Jeg var skræmt for at krydse en vej -også sammen med andre i
starten, overrasket over det kaos, som hersker på vejene dagligt. Var ikke klar
over det sande indbegreb af trafik før.
Det blev jeg vant til, ligesom mængden af biler, taxaer og busser.
Opmærksomhed på gaden er ikke længere noget jeg tænker over, lægger mærke til eller høre efter.
Jeg blev langsomt en del af denne by, Lima er min by nu.
Det blev jeg vant til, ligesom mængden af biler, taxaer og busser.
Opmærksomhed på gaden er ikke længere noget jeg tænker over, lægger mærke til eller høre efter.
Jeg blev langsomt en del af denne by, Lima er min by nu.
Og hvordan vil jeg beskrive Lima?
Lima kan bedst beskrives som grå. Grundet udstødningen fra alle køretøjer, den
altid overskyede himmel. På samme tid er den
farveri, fortovene, som er gule, broerne der alle er malet grønne eller blå.
Alle parkerne eller de små græsplæner, som skiller vejene fra hinanden, der også
er omgrænset af gule fortov.
Lima er mere end det, Lima er levende, Lima er fyldt med mennesker, larm og der er altid noget, der foregår.
Ved ikke om du kan kalde Lima smuk, det er ikke den smukkeste peruvianske by jeg har set. Men den er heller ikke grim. Lima har sin egen charme, man er bare nødt til at lære den at kende.
Billeder er på vej, men de er virkelig, virkelig lang tid om at uploade, så jeg prøver igen lidt senre
Lima er mere end det, Lima er levende, Lima er fyldt med mennesker, larm og der er altid noget, der foregår.
Ved ikke om du kan kalde Lima smuk, det er ikke den smukkeste peruvianske by jeg har set. Men den er heller ikke grim. Lima har sin egen charme, man er bare nødt til at lære den at kende.
Billeder er på vej, men de er virkelig, virkelig lang tid om at uploade, så jeg prøver igen lidt senre
