"Dette er enden på din barndom,Sascha"

Jeg ved godt jeg siger (eller skriver) det hele tiden, men jeg har svært ved at vente og der er også kun 135 dage til jeg sidder i flyveren på vej mod Lima.
Dertil hører selvfølgelig også nogle forberedelser, blandt andet skal jeg have alle sko med hjemmefra, da jeg er så uheldig, at de ikke har min størrelse. Så stort er problem er det heller ikke – det ved jeg godt, det er irriterende,for hvis de går i stykker har jeg ikke mulighed for, bare lige at købe nogle nye.
Derfor var jeg i dag ude med min far og købe nogle ordenlige vandresko

 

 

 



På vej hjem sagde min far ”Dette er enden på din barndom, Sascha”
Jeg havde selv tænkt over det, men det slog mig først for alvor, da min far sagde det. For det er jo sandt, om under 5 måneder rejser jeg væk fra mine forældre og resten af min familie, om mindre end 5 måneder skal jeg klare mig selv.
Jeg var godt klar over det i forvejen, det er jo en del af det at være udvekslingsstudent, vi modnes, vi lære at stå på egne ben, lære at være væk fra alt vi kender og jeg glæder mig ubeskriveligt
Men det er mærkeligt at vide, at min barndom snart er slut, det er et kapitel af mit liv, som snart er overstået. Min udveksling er symbolet på det- starten på mit nye liv, med alt hvad det indebærer.
Det er en underlig tanke det med, der er en dato på, hvornår min barndom slutter. For den slutter ikke gradvis, jeg bliver ikke bare ”voksen” lidt efter lidt, men når jeg går op ad  trappen med de andre danskere, for at begynde vores nye liv i Peru

Det er der, min barndom slutter.           

Sascha

 

If we wait until we're ready. We'll wait the rest of our life

 

Jeg føler mig klar, jeg kan næsten ikke vente længere. Det er utrolig mærkelig at tænke på, at jeg om 140 dage sidder i et fly på vej mod Lima. Det er en ubeksrivelig føles jeg får ved tanken fordi, jeg ved hvornår mit eventyr starter. Jeg ved ikke, hvad jeg kommer til at opleve, hvilke gode og hvilke mindre gode ting, der vil ske. Jeg ved ikke, hvordan mit første møde med de værtsfamilier jeg endnu ikke kender, vil blive.
Jeg ved bare, at det er ved at blive til virkelighed, at det er et ønske, som snart bliver materialiseret, det er en drøm, som går i opfyldelse.Jeg er begyndt at tælle ned til aftejsedagen, dette begyndte jeg på, efter Forældre Breifingen, hvor vi fik afrejsedatoer. Jeg har taget et målebånd (I ved de der farvede skiftevis gul-rød-gul-blå-gul) og klipper simpelhen en centimeter af hver dag

 

 

 

 

                                                    Starten af måletbåndet

                                                    Det nederste af målebåndet

                                              Hele målebåndet

Jeg går til spansk en gang om ugen på Studieskolen i København, det har jeg gået til siden først i Februar. Jeg er meget glad for det fordi, det giver mig en forsmag på det spanske sprog, som jeg jo skal lære ;-)
Jeg glæder mig med til at kunne snakke spansk, for jeg er vild med sproget. Det er svært, men jeg er sikker på, jeg nok skal få det lært. 

Sidste gange jeg var til møde i min klub, var så heldig at få et Peruviansk flag af dem,- som selvfølgelig har fået plads på reolen.

 

                                                                                                                                                                              

Sascha

Only 149 days left

Ja der er kun 149 dage til jeg rejser, og jeg har endelig fået min afrejse dato:-) Den 5.august 2013 forlader jeg lille, trygge Danmark og starter mit livs eventyr. Jeg blev lidt overrasket i starten fordi, jeg havde regnet med at skulle rejse omkring den 23. juli. Men jeg er nu meget glad for den 5. august, så jeg ikke bliver nødt til at lave kompromisser i min sommerferie og jeg vil have tid til at sige farvel til alle.
I dag har jeg været til Forældre briefing sammen med alle de andre outbounds i mit distrikt 1470. Det var primært en masse informationer omkring afrejsen, blandt andet hvordan vi skulle søge visum og omkring, at holde kontakten med dem der hjemme mens vi er ude. Derudover var der også noget til forældrene om det, at være værtsfamilie. Det var rigtig rart lige at få svar på nogle af alle spørgsmålene og nu føler jeg mig mere klar. Jeg kan slet ikke vente til afrejse briefingen i juli (En weekend sammen med alle udvekslingsstudenterne i Danmark, som skal ud i 13/14.)
Det er helt uvirkeligt at tænke på, jeg i dag var til forældre briefing,- for det har hele tiden føltes, som noget langt ude i fremtiden. Og nu er det overstået. Det bekræfter mig i, at det snart er tid- meget snart. 

Jeg bliver nogle gange spurgt om "Hvordan tør du?" Det er svært at svare på, for et eller andet sted ved jeg det ikke. Jeg fik bare en ide en gang, som senere blev til en drøm og et brændende ønske. Et brændende ønske om at opleve verden på egen hånd og vide at jeg kan gøre det. Det er også det jeg svarer alle dem, der spørger mig.
Jeg fortæller dem at det er en drøm jeg brændende ønsker at udleve.
Og der er kun 149 dage til den drøm begynder

 

Sascha