"NOT ALL THOSE WHO WANDER ARE LOST"


tirsdag den 11. februar 2014

To me abroad is another word for home

Det er februar og det har det egentlig været i noget tid nu. Det betyder jeg har befundet mig i Perú i over seks måneder nu og overhalvdelen af mit ophold er allerede gået.
Det føleles dog som om, jeg har boet her så meget længere, som om jeg altid har været en del af det her, på en eller anden måde følelses det som om, jeg altid har boet  i Lima.
Min danske hverdag ligger fjernt, hvis jeg tænker på den, som et helt andet liv og nogle gange er det svært at huske den helt præcis. Men det er vel det, man kalder tilpasning?
Hvad handler tilpasning egentlig om? Og hvornår har du rigtig tilpasset dig dit nye hjem?
Nogle vil vel sige, det handler om, at begynde at forstå kulturen og ikke mindst sproget?
Jeg tror tilpasning(en) handler om, at tænke på dit nye hjem, som hjem, før det sted du voksede op og som altid har været dit hjem.
Jeg tror min tilpasning til Perú rigtig startede, da jeg begyndte at se Perú, som mit hjem før Danmark, nogle vil vel sige 
det er Perú til og med den 16/7-14, hvor jeg (desværre) vender tilbage til Danmark, for at gøre det land til mit hjem igen.
Men det er ikke rigtig, Perú vil altid være mit hjem, et sted jeg forandrede mig, fik familie og venner, lærte et sprog og ikke mindst voksede op.
Før jeg kom, vidste jeg allerede Perú ville blive mit hjem (for et år) nu ved jeg virkelig at Perú, er meget mere end udelukkende mit  hjem i dette år og i disse sidste måneder. Perú hare lært mig ting Danmark aldrig har været i stand til at lære mig, jeg har set ting som har ændret mit syn på den verden, som vi alle lever i. Givet mig et andet forhold til begrebet livskvalitet og ikke mindst livet i alt almindelighed.
Perú har med andre ord ændret mig, ændret mig på måder jeg ikke engang vil give mig i kast med at forklare, udelukkende fordi jeg finder det tæt på en umulighed
. Jeg kan ikke engang beskrive alle forandringerne over for mig selv af den ene grund: Jeg mangler ord.
Jeg kan bare mærke ændringerne i mig selv og min måde at være menneske på, kan mærke ændringer i forhold til mit livssyn og måden at acceptere livet på.



Om en uge rejser jeg 12 dage til det nordlige Perú og Ecuador med de andre udvekslingsstudenter. Det glæder jeg mig rigtig meget til og det er sådan en rigtig bade ferie, vi skal hver fald på stranden næsten hver dag og det nordlige Perú skulle have landets bedste strande. Det udover skal vi vist besøge nogle templer. Men altså tolv dage med sol, sommer, strand, udvekslingsstudenter og udlandstur, kan vist ikke være bedre.




Sascha