Four weeks back

Translokationen er overstået og jeg har trådt ind på min skole, som folkeskoleelev for sidste gang. Det er nu et overstået kapitel af mit og det har været ti fantastiske år.
Jeg har været til karate og svømning for sidste gang. Det var underligt med svømningen, for jeg har svømmet det meste af mit liv. Men det var en nødvendighed.

 

 

 

 

For noget tid siden var jeg nede i min Rotary klub, hvor Alicia fra USA fortalte om sit fantastiske år i Danmark. Hun har virkelig været glad for at være her.
Jeg fortalte kort om mig selv og om mine forventninger til mit udvekslingsophold.

 

Jeg fik tre bannere, hvor det er meningen jeg skal give det ene til min Peruvianske klub. De to andre er til, hvis jeg bliver inviteret over i andre klubber.

 

 

 

 

 

 

Fordi der kun er 4 uger til jeg rejser(!) begyndte jeg i går at pakke alle mine svømmeting væk og lagde det i kasser. Det var med en meget underlig følelse fordi, jeg som sagt har svømmet det meste af mit liv. Svømning har været en stor del af mit liv- og nu er det slut.

 

 

 



 

Ja min seng var helt fyldt med alle mine svømmeting

Og alle mine medaljer

 







4 uger- 28 dage til afrejse

 

Sascha

Do you know what a dream is? A dream is a wish the heart make

Det lige præcis hvad en drøm er - et ønske fra hjertet. Det er så tæt på nu, kun seks uger tilbage, kun 42 dage. På en eller anden måde gik tiden hurtigere da der var 85 dage end nu.
Men jeg klare det for der er en masse forberedelser, blandt andet gik det op for mig, at jeg havde lavet mine danske perleplade-flag-pins forkert :( Det går jo ikke at Dannebrog er forkert
Derfor har jeg lavet nogle nye

 

42 dage tilbage

 

Sascha



45 days to go

Det begynder at komme tæt på nu, jeg har kun 45 dage tilbage og det er bare dejligt.
Selvom det også er ved at være stressende, jeg kender stadig kun min første værtsfamilie og jeg har ikke modtaget min Guarantee Form. Håber snart den kommer.

I dag har jeg været i det kreative hjørne og lavet nogle flag pins

 

 

 

 

 

 

 

 



  Sascha                                                                                                                                 

 

 

 

We all have time machines. Some takes us back, they’re called memories. Some takes us forward, they’re called dreams

I fredags havde jeg sidste skoledag og nu er det kun de mundtlige eksamener og translokationen tilbage før afrejsebriefingen og mit udlands ophold.
   Og det slog mig, af en eller anden grund har jeg hele tiden haft følelsen af, at jeg tager et år væk men kommet tilbage til den samme klasse igen - selvom jeg godt ved det ikke sker. Men det ændrer ikke på, at det er den følelse jeg har haft.
Indtil i fredags, hvor det gik op for mig, at det var næstsidste gang jeg fik min klasse af se.
Det er en underlig følelse for jeg har nærmest set dem hver dag i overhalvdelen af mit liv. Og ligegyldigt hvor meget man ønsker det, er det umuligt at spole tiden tilbage. Hvilket gjorde mig lidt nervøs - for hvordan vil det ikke være om lidt over et år, når jeg skal sige farvel til mit Peruvianske liv, venner og familie? Jeg kan ikke lide at sige farvel, - det tror jeg ikke nogle mennesker kan, men det er en del af livet og vi må bare komme igennem det

 

            Det gode ved dette farvel, er at min drøm er kommet et skridt tættere på.    

 

For et par dage siden modtog jeg endelig min Blazer.
Da jeg kom hjem fra skole lå denne pakke inde på min seng

 

 

 

Og gæt engang den indeholdt blazeren

 

 

 

Nu skal den bare fyldes op med pins

 

   56 dage til afrejse

 

Sascha