"Dette er enden på din barndom,Sascha"

Jeg ved godt jeg siger (eller skriver) det hele tiden, men jeg har svært ved at vente og der er også kun 135 dage til jeg sidder i flyveren på vej mod Lima.
Dertil hører selvfølgelig også nogle forberedelser, blandt andet skal jeg have alle sko med hjemmefra, da jeg er så uheldig, at de ikke har min størrelse. Så stort er problem er det heller ikke – det ved jeg godt, det er irriterende,for hvis de går i stykker har jeg ikke mulighed for, bare lige at købe nogle nye.
Derfor var jeg i dag ude med min far og købe nogle ordenlige vandresko

 

 

 



På vej hjem sagde min far ”Dette er enden på din barndom, Sascha”
Jeg havde selv tænkt over det, men det slog mig først for alvor, da min far sagde det. For det er jo sandt, om under 5 måneder rejser jeg væk fra mine forældre og resten af min familie, om mindre end 5 måneder skal jeg klare mig selv.
Jeg var godt klar over det i forvejen, det er jo en del af det at være udvekslingsstudent, vi modnes, vi lære at stå på egne ben, lære at være væk fra alt vi kender og jeg glæder mig ubeskriveligt
Men det er mærkeligt at vide, at min barndom snart er slut, det er et kapitel af mit liv, som snart er overstået. Min udveksling er symbolet på det- starten på mit nye liv, med alt hvad det indebærer.
Det er en underlig tanke det med, der er en dato på, hvornår min barndom slutter. For den slutter ikke gradvis, jeg bliver ikke bare ”voksen” lidt efter lidt, men når jeg går op ad  trappen med de andre danskere, for at begynde vores nye liv i Peru

Det er der, min barndom slutter.           

Sascha