If we wait until we're ready. We'll wait the rest of our life

 

Jeg føler mig klar, jeg kan næsten ikke vente længere. Det er utrolig mærkelig at tænke på, at jeg om 140 dage sidder i et fly på vej mod Lima. Det er en ubeksrivelig føles jeg får ved tanken fordi, jeg ved hvornår mit eventyr starter. Jeg ved ikke, hvad jeg kommer til at opleve, hvilke gode og hvilke mindre gode ting, der vil ske. Jeg ved ikke, hvordan mit første møde med de værtsfamilier jeg endnu ikke kender, vil blive.
Jeg ved bare, at det er ved at blive til virkelighed, at det er et ønske, som snart bliver materialiseret, det er en drøm, som går i opfyldelse.Jeg er begyndt at tælle ned til aftejsedagen, dette begyndte jeg på, efter Forældre Breifingen, hvor vi fik afrejsedatoer. Jeg har taget et målebånd (I ved de der farvede skiftevis gul-rød-gul-blå-gul) og klipper simpelhen en centimeter af hver dag

 

 

 

 

                                                    Starten af måletbåndet

                                                    Det nederste af målebåndet

                                              Hele målebåndet

Jeg går til spansk en gang om ugen på Studieskolen i København, det har jeg gået til siden først i Februar. Jeg er meget glad for det fordi, det giver mig en forsmag på det spanske sprog, som jeg jo skal lære ;-)
Jeg glæder mig med til at kunne snakke spansk, for jeg er vild med sproget. Det er svært, men jeg er sikker på, jeg nok skal få det lært. 

Sidste gange jeg var til møde i min klub, var så heldig at få et Peruviansk flag af dem,- som selvfølgelig har fået plads på reolen.

 

                                                                                                                                                                              

Sascha