Jeg håbede at jeg ville få besked om mit værtsland ved juletid, selvom jeg godt var klar over at chancen var lille. Det afholdte mig dog ikke fra, at tjekke databasen og min mail mindst en gang om dagen. Desværre udsatte jeg bare mig selv for en unødvendig skuffelse.
Det ændrede sig heldigvis da jeg fik en mail den 25/1-2013. Jeg kunne jo se at den var fra Rotary og at det var den jeg havde ventet på i måneder, men alligevel var jeg bange for at åbne den. Et aller andet sted var jeg bange for, at jeg ikke havde fået opfyldt nogle af mine ønsker. Jeg var utrolig nervøs fordi, i den mail stod der, hvor jeg skal tilbringe et år af mit liv.
Jeg fik den til sidst åbnet.. Og al min nervøsitet blev erstattet af glæde - for der stod Peru. Jeg havde fået min første prioritet opfyldt.
Nu tænker i sikkert: "Hvorfor Peru? "
Det er også det, jeg er blevet spurgt om flest gange.For man hører jo om mange der tager til, USA, England eller Australien og hvis vi snakker Sydamerika hører man oftes Brasilien. Det er aldrig Peru.
Men hvorfor er det der, jeg vil hen? Jeg var ikke helt sikker på om jeg helts ville til Chile eller Peru. Jeg ville bare et sted hen, hvor jeg har mulighed for at lære spansk og hvor jeg kan opleve en meget anderledes kultur end den danske.
Det var min far, som har været i begge lande, der foreslog Peru. Netop fordi kulturen ligger langt fra den danske jeg vant til. Der er også meget historie i Peru, fx Inkaerne.
Det havde også været super at komme til Chile, jeg er bare lykkelig for at det blev Sydamerika. At jeg samtidig fik mit ønske om Peru opfyldt, gør det bare endnu bedre.
Sascha
Ingen kommentarer:
Send en kommentar