Life is a wierd thing

Det her med en blog er noget mærkeligt noget. Det med skrive om ting, som man finder vigtige (i mit tilfælde, mit liv som udvekslingsstudent) og kun med forhåbninger om, at det vil blive læst af andre. For hvad er det helt præcis jeg skal blogge om?
Det ved jeg jo godt. Jeg har jo allerede lovet jer, at denne blog skal handle om mit liv i Peru.
Men hvad er det helt præcis? Er det om mit hverdagsliv, alle mine oplevelser, den store kulturforskel, som jeg uden tvivl kommer til at opleve? Er det noget andet? Eller er det en blanding af det alt sammen?
Jeg er godt klar over, at det er det sidst nævnte, som er svaret. Det er selvfølgelig en blanding af det hele fordi, det alt sammen er med til at skabe mit liv dernede.
Problemet - hvis man kan kalde det et problem er; at jeg ikke ved, hvad der vil ende her på min blog. Jeg er ikke i stand til at sætte mig ned nu, og blive enig med mig selv om, hvilke oplevelser og tanker, som I skal have del af. Jeg har kun en forhåbning om, at dele så meget som muligt med jer.

Der er 84 dage til afrejsen, det er en mærkelig fornemmelse jeg får, når jeg tænker over det. På den ene side er der stadig urolig lang tid til, og alligevel ikke, det har aldrig været tættere på. Jeg har under 3 måneder tilbage i mit elskede lille Danmark, før jeg begiver mig ud i verden.
Tanken er underlig, tanken om at min drøm snart bliver virkelighed.
Jeg ved at sommeren kommer til at gå hurtig - Jeg har ret mange planer, men på den anden side, kan den ikke gå hurtigt nok. Jeg vil af sted, og jeg vil det nu.
Det bliver spændende og jeg glæder mig.
Lige nu håber jeg på meget snart, at få mine værtsfamilier.

Sascha