"NOT ALL THOSE WHO WANDER ARE LOST"


tirsdag den 13. august 2013

Everything you want is on the other side of fear

Jeg havde min første skoledag i går og det var noget underligt. Skolen er meget forskellig fra den danske, vi skal blandt andet have uniform på, som består af en grå nederdel, hvid skjorte, brunt slips, brun og hvid jakke, knæstrømper og brune sko. Det er noget mærkeligt at have på , men alle andre har jo også en på, så det er okay.
Det er rart sjovt når jeg går på gangene vender alle sig og stirre på mig og da jeg stod ude på gangen og snakkede med en af lærerne stirrede hele klassen fra den modsatte side på mig.

Heldigvis stirre min egen klasse ikke alt for meget fordi, min ene lærer selv har været i Belgien som udvekslingsstudent, han bad dem om ikke at se på mig som om jeg er fra en anden planet, for han ved godt det kan føles lidt akavet.
Selve timerne er kedelige ikke kun fordi jeg ikke rigtig kan følge med, men også fordi det er om ting jeg aldrig har lært.
Du skal have de taske hængende bag din stol i tilfælde af jordskælv, af samme årsag må du ikke have drikkedunke stående på bordet. Det er helt vildt, der var en, som smækkede vores dør lidt hårdt så det rystede i væggene, det havde min søster og nogle af mine veninder ikke set, derfor farede de alle sammen hurtigt op og løb hen mod ud af døren. De troede det var et jordskælv. Jeg har også fået af vide, hvis jeg tror der er noget galt, hvis jorden ryster bare en smule eller jeg ser nogle andre løbe ud af klassen, skal jeg gøre det samme. Ikke skrige, bare løbe.
De andre i klassen er helt vildt søde, de hjælper mig med det spansk og de vil alle sammen gerne lære dansk, men de kan ikke så godt engelsk og mit spanske er jo ikke det bedste, derfor er det lidt svært. Det er nu meget sjovt alligevel og vi har noget vi kan grine af.
Jeg undskylder for alle stave, koma og andre tegnsætningsfejl. Jeg er startet på min tredje uge her og jeg kan mærke mit danske langsomt bliver dårligere og dårligere- sørgeligt jeg ved det.

Sascha
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar