"NOT ALL THOSE WHO WANDER ARE LOST"


onsdag den 30. januar 2013

Hvordan det hele startede

Efter jeg havde overbevist mine forældre om en fremtid som udvekslingsstudent var spørgsmålene bare, hvilken organisation? Hvilket land? Og hvilken pris?
Det var nu så heldigt at min far kendte en, som havde sendt sine døtre ud med Rotary, og anbefalede med det samme Rotary.
Hvilket var den organisation vi valgte.
Det var ikke kun fordi vi havde fået den anbefaldet, men også fordi det helt klart er den billigste (med Rotary koster det ca 35.000, dog for du 10.000 i tilskud hvis du er under atten, hvilket giver en endelig pris på ca 25.000) Med andre organisationer koster det mellem 80.000 og 100.000. Problemet ved at vælge Rotary er, at du ikke er sikret at komme af sted - du kan altså ikke betale dig fra et udvekslings år med Rotary, du skal vælges. Rotary vil nemlig stå inde for de studenter, som de sender ud, derfor skrev jeg en ansøgning i foråret 2012 og sendte den både til Høje Taastrup og Taastrup Rotary klub, hvor  jeg var så heldig, at blive valgt af Høje Taastrup.
Ansøgningen er ikke bare, at udfylde noget persondata-det er det selvfølgelig også, men du skal også lige skrive et brev om dig selv, dine interesser, familie og hvad du vil med dit liv. Når ja og brevet skal være på engelsk.:-)
Da jeg var blevet færdig med ansøgningerne og havde sendt dem af sted, var der ikke andet at gøre end at vente, og vente og vente.
Indtil i slutningen af August fik ad vide at jeg skulle til samtale, en uge senere.
Samtalen gik okay, selvom jeg var meget nervøs i starten. Derefter skulle jeg vente igen- denne gang to uger, hvor jeg blev ringet op den 11 september af min counsellor, som sagde jeg var blevet udvalgt til, at blive sendt af sted, som udvekslingsstudent i 2013-2014. Der var der, min højeste drøm gik i opfyldelse. :-)

Sascha

Ingen kommentarer:

Send en kommentar