"NOT ALL THOSE WHO WANDER ARE LOST"


lørdag den 26. januar 2013

There is nothing like a dream to create the future

For et år siden læste jeg ligesom så mange andre unge piger bladet "Vi unge", og det var her jeg første gang blev klar over en mulig fremtid som udvekslingsstudent.
Vi unge reklamerede med annoncer for blandt andet EF (http://www.ef-danmark.dk/) Explorius (http://www.explorius.dk/) og STS (http://www.sts-education.com/denmark/), de er alle tre andre udvekslingsorganisationer. Annoncerne var primært om udvekslingsophold i USA eller sprogrejser til andre lande i Europa.
I starten tænkte jeg ikke rigtig over det - for der var jo lang tid til jeg gik ud af folkeskolen. Men annoncerne fangede alligevel min opmærksomhed og ja tanken om at bo et år i udlandet var fristende.
Efter at have læst en masse hjemmesider om udveksling, blev jeg mere og mere opsat på, at det var det jeg ville.
Der var kun et problem, hvordan skulle jeg fortælle mine forældre det? Jeg har altid snakket om, at jeg ville direkte på gymnasiet efter folkeskolen, så hvad ville de sige til min idé om at blive udvekslingsstudent?
For det var aldrig noget jeg havde snakket om, jeg havde ikke engang overvejet at tage på efterskole.
Egentlig var jeg bange for, at de ville sige nej, et eller andet sted frygtede jeg, at få knust den drøm, som var begyndt at vokse i mit indre. Hvilket heldigvis ikke skete:-)
Da jeg endelig fik taget mig sammen til at fortælle dem det, blev de meget overrasket - ja de var da lidt skeptiske, forståeligt nok. Men ellers var der ikke rigitg noget i det. Så hvis der er andre kommende udvekslingsstudenter derude, har jeg kun en ting at sige til jer: "Kom ud med det, for hvis du ikke siger det, vil drømmen jo aldrig gå i opfyldelse." :-)

Sascha

Ingen kommentarer:

Send en kommentar